À LA CARTE - SELSKABER - CATERING
MED ET DRYS AF FINE DINING
Tril en tur ad Strandvejen, eller kig forbi, hvis du bor i lokalområdet.
Hvilende i læ for de friske vinde fra Øresund, men med kig til både vand og strandvejsidyl, finder du Restaurant Skovshoved.
Et populært samlingssted, hvor lokale, københavnere og tilrejsende kommer for at nyde god mad lavet fra bunden med sæsonens friske råvarer i uformelle rammer. I de højloftede stuer, i glassalen eller på terrassen. Til frokost i bistrostil, en drink med delikate snaks eller en lækker middag med god vin i glasset. Eller til en af livets store fester.
Restauranten ligger på badehotel Skovshoved Hotel - et af verdens hippeste hoteller, hvis du spørger rejsemagasinet Condé Nast Traveller.
Så selvom retterne primært tager afsæt i nordiske og franske køkkentraditioner, tales der mange forskellige sprog ved bordene.
Bag gryderne i køkkenet står passionerede madelskere. En passion, der spreder sig i restauranten, hvor du bliver mødt af smilende, personlig service.
Gå ombord i en delikat frokost i bistrostil, nyd en drink flankeret af småretter eller sæt dig til bords til et aftensmåltid med store vine.
Sammen med Skovshoved Hotel skaber vi perfekte rammer for både private og virksomheder. Hold møder, konferencer, produktlanceringer og fester. Eller invitér til bryllup, konfirmation eller rund fødselsdag.
Læs mere om mødepakker og se lokaler her.