RESTAURANT SKOVSHOVED

À LA CARTE - SELSKABER - CATERING

MED ET DRYS AF FINE DINING

Ny ejer fra 14. marts 2023:


Tril en tur ad Strandvejen, eller kig forbi, hvis du bor i lokalområdet og hils på Casper J. Johansen og Stina Øksenhøj Madsen, der netop har overtaget Restaurant Skovshoved.


Hvilende i læ for de friske vinde fra Øresund, men med kig til både vand og strandvejsidyl, finder du Restaurant Skovshoved.

Et populært samlingssted, hvor lokale, københavnere og tilrejsende kommer for at nyde god mad lavet fra bunden med sæsonens friske råvarer i uformelle rammer. I de højloftede stuer, i glassalen eller på terrassen. Til frokost i bistrostil, en drink med delikate snaks eller en lækker middag med god vin i glasset. Eller til en af livets store fester.

OM OS


Restauranten ligger på badehotel Skovshoved Hotel - et af verdens hippeste hoteller, hvis du spørger rejsemagasinet Condé Nast Traveller.


Så selvom retterne primært tager afsæt i nordiske og franske køkkentraditioner, tales der mange forskellige sprog ved bordene.


Bag gryderne i køkkenet står passionerede madelskere. En passion, der spreder sig i restauranten, hvor du bliver mødt af smilende, personlig service.

Gå ombord i en delikat frokost i bistrostil, nyd en drink flankeret af småretter eller sæt dig til bords til et aftensmåltid med store vine. 


SELSKABER & KONFERENCER


Sammen med Skovshoved Hotel skaber vi perfekte rammer for både private og virksomheder. Hold møder, konferencer, produktlanceringer og fester. Eller invitér til bryllup, konfirmation eller rund fødselsdag.


Læs mere om mødepakker og se lokaler her.

Hold din julefrokost på Restaurant Skovshoved

Saml kollegaer, venner eller familie til årets julefrokost

i charmerende rammer hos os i Skovshoved. Lad vores passionerede kokke traktere dig med en tre-retters julemenu med et tvist ledsaget af en vinmenu.

Rund aftenen af efter maden, eller fortsæt festen med bar og musik indtil klokken 02.00. Restauranten ligger på badehotellet Hotel Skovshoved, hvor dine gæster også kan overnatte.

KONTAKT OS

 
 
 
 
 

Kontaktinfo

ÅBNINGSTIDER


Frokost kl. 12.00 - 15.00
A la Carte kl. 17.00 - 21.30
Lukket søndag